Tandlægeskræk er noget som rigtig mange danskere kan nikke genkendende til – faktisk er ca. halvdelen af Danmarks befolkning nervøse eller bange for deres næste tandlægebesøg, så tandlægeskræk er bestemt ikke noget man skal være pinlig over. Tandlægeskrækken kan for mange opstå i de unge år, hvor man måske som barn har haft en dum eller en ubehagelig oplevelse med ens tandlæge. Den oplevelse har måske betydet mere for en end man umiddelbart lige går og tror, og derfor har man den dag i dag et meget anspændt forhold til sin tandlæge. Dog kan tandlægeskrækken kureres, og det vil vi gå i dybden med i dette blogindlæg.

5 nemme steps til at komme over tandlægeskrækken

Det er bestemt ikke a piece of cake at komme over sin tandlægeangst – men det er helt afgjort muligt at gøre en indsats for at få den væk. Vi har derfor lavet en guide med 5 nemme steps til at komme over tandlægeskrækken:

  1. Husk at få nok søvn. Det er vigtigt at være frisk og veludhvilet når du kommer til din tandlæge. På den måde kan du slappe mere af og være mere klar i hovedet.
  2. Erkend at du har tandlægeskræk, og husk at det ikke er pinligt. Som tidligere beskrevet, så er ca. halvdelen af Danmarks befolkning bange for at gå til tandlæge, så der er intet flovt i det.
  3. Hvis du kender en afslapningsøvelse som virker godt for dig (for eksempel mindfullness eller lignende), så kan det være en rigtig god ide at gøre brug af den. Alternativt kan du snakke med din tandlæge og høre ham eller hende om du må høre noget musik hvis du har høretelefoner med, da musik kan have en afslappende effekt.
  4. Husk at snakke med din tandlæge om din angst, så din tandlæge er forberedt på at skulle tage ekstra hensyn til dig. I kan samtidig også lave en aftale om at holde nogle pauser undervejs så du har mulighed for at slappe af i løbet af behandlingen.
  5. Tag en ven eller en veninde med dig under armen, hvis du tænker at det kan hjælpe dig. Tandlægerne plejer at være meget forstående over for at du har en følgesvend med hvis du fortæller dem hvorfor.