I dag har de fleste af os en smartphone med et indbygget kamera. Dette gør det meget nemt for os alle at tage billeder på farten. Alligevel vælger mange at købe et “rigtigt” kamera, men hvorfor? Hvad kan et kamera egentlig, som en smartphone ofte ikke kan? I det følgende dykker vi lidt ned i nogle af de funktioner, som du kan få glæde af ved at købe et kompakt kamera eller et spejlreflekskamera i stedet for bare at bruge din smartphone. 

Et kamera kan zoom ind fra store afstande

Hvis du zoomer ind på noget med din smartphone, så vil billedet ofte være meget grynet og utydeligt. Med et spejlreflekskamera eller et kompakt kamera vil du ofte få et kamera med bedre zoom funktioner, så du kan tage tydelige fotos fra lange afstande. Hvis du køber et spejlreflekskamera vil du endda kunne tilkøbe kameraobjektiver, der er designet til at kunne tage billeder af ting fra lange afstande. Med et godt kameraobjektiv kan du eksempelvis tage gode billeder af dyr fra lange afstande, så du kan fange dyrene, når du tager på safaritur eller når du vil tage billeder af fugle.  

Tag gode aftenbilleder med dit kamera 

Mange smartphones tager ikke gode billeder om aftenen. Så hvis det er vigtigt for dig at kunne tage gode natfotos, så kan det bestemt godt betale sig at investere i et kompakt kamera eller et spejlreflekskamera. Selv i meget begrænset lys vil et godt spejlreflekskamera kunne fange detaljerne i øjeblikket meget bedre end en smartphone. 

Tag bedre billeder med et rigtigt kamera

Generelt tager såkaldte “rigtige” kameraer bare mere høj kvalitet billeder end smartphones. Dette skyldes at kompakte kameraer og spejlreflekskameraer bliver udviklet med flere megapixels end smartphones. En god smartphone kan have op til 12 megapixels, hvorimod et kompakt kamera ofte har over 20 megapixels. Dette gør det muligt for kameraet at fange mange flere detaljer i fotoet, så det ikke bliver grynet.