Er du virksomhedsejer? Eller har du på anden vis ansvaret for, at medarbejdere på din arbejdsplads trives? Uanset hvad er det i hvert fald en god idé at læse med her. For du får næppe en succesfuld virksomhed, hvis der ikke er fokus på medarbejdertrivsel. Nu tænker du måske: “Jo jo, men hvad betyder det helt konkret?” Helt konkret betyder det, at medarbejderne både professionelt og socialt skal have de bedste rammer for at kunne præstere. F.eks. ved højtider sætter mange medarbejdere pris på en julegave eller en påskegave. Os så skal der selvfølgelig også være nogle klare rammer for medarbejderudvikling.
Det er også en af grundene til, at der løbende bliver afholdt MUS-samtaler (de såkaldte medarbejderudviklingssamtaler) ude på de fleste arbejdspladser.
Sammensæt det helt rigtige team
Inden det helt rette fundament for medarbejderudvikling kan finde sted, er det dog nødvendigt, at der er et godt arbejdsmiljø. Men det kan være vanskeligt at sammensætte det helt rigtige team, som bl.a. er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø. Under jobsamtaler vælger mange ledere desværre kun at kigge på de faglige kompetencer, men det er mindst lige så vigtigt at kigge på de menneskelige og sociale kompetencer for at vurdere, om vedkommende passer ind i et team. Det kan f.eks. være en fordel, at få forskellige personlighedstyper ind i sit team, da medarbejdere således kan komplementere hinanden.
For hvis der udelukkende er mange ledertypere, som indgår i det samme team, kan der hurtigt opstå uenigheder, som ikke nødvendigvis er konstruktive. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, da man ikke nødvendigvis kan danne sig et klart indtryk af vedkommende efter en eller to samtaler i en eventuel udvælgelsesproces.
Gør noget ekstraordinært for dine medarbejdere
I de fleste virksomheder er der tradition for at holde julefrokost, men der er også mange, der tilbyder forskellige personalegoder. Det kan f.eks. være, at man får rabat på udvalgte produkter hos kunder eller samarbejdspartnere.
Mange tager også kunder og samarbejdspartnere med til kulturelle arrangementer for at vise, at man virkelig sætter pris på det gode samarbejde.