Sommeren synger snart på sidste vers. Det betyder, at inden vi har set os om, skal vi gemme sommertøjet væk og finde de lidt varmere beklædningsgenstande frem fra klædeskabet. Det er – vil nogle måske mene – en lidt trist konstatering at viderebringe. Mange har det da også lidt ambivalent med, at sommeren nærmest forsvinder, inden den overhovedet er startet. Men efteråret (herunder især om vinteren) byder også på en masse hyggelige stunder. Vi opholder os f.eks. mange flere timer indendørs, hvor vi spiller brætspil, drikker lækker økologisk te, binger serier, spiser god mad og generelt har det sjovt med familie og venner.
Nogle er også meget aktive i løbet af efteråret og vinteren. Når det er efterår, er forholdene perfekte for motionister. Her er det hverken for varmt eller for koldt – selvfølgelig regner det en lille smule mere om efteråret, men så gælder det bare om at have den rette påklædning på.
Drik økologisk te fyldt med vitaminer
Lad os lige dvæle lidt ved te – herunder økologisk te. I Danmark er vi godt nok et kaffeelskende land, men stadig flere og flere substituerer kaffen med te. Det er selvfølgelig en tendens, som undertegnede hilser velkommen, da te er fyldt med vitaminer og antioxidanter. Navnlig økologisk te vil jeg gerne slå et slag for. Økologisk te er kendetegnet ved, at det er dyrket helt uden brug af sprøjtemidler, ligesom alle led i produktionskæden imødekommer alle de gældende regler inden for økologi. Det betyder, at du kan drikke økologisk te med god samvittighed – både ift. miljøet men også ift. din generelle sundhed.
Uanset hvilken variant af økologisk te, som du foretrækker, er de alle fyldt med vitaminer som C-vitamin og E-vitamin. Noget forskning peger endda på, at te nedsætter risikoen for kræft, forskellige hjertesygdomme, overvægt, slidgigt mv.
Drik te i stedet for kaffe
Det lyder måske sværere end som så. Men der er mange gode fordele ved at drikke te i stedet for kaffe. Kaffe indeholder ingen næringsstoffer. Så udover smagen, og koffeinens opkvikkende effekt, er der ingen vitaminer, mineraler, fenoler samt flavonoider i kaffe. Ikke desto mindre er der heller ikke noget, der tyder på, at kaffe er decideret skadeligt.