X
    Categories: Blog

En afslappende og fantastisk rejse til Marrakech

 

Destinationen går til Nordvest Afrika! Jeg besluttede mig for at lave en anderledes rejse i sommeren 2017, det var nemlig at tage med min mor på meditationsrejse til Marrakech i Marokko. Min mor var ramt af noget stress forleden og blev anbefalet af sin læge at tage på en afslappende rejse i et varmt land, for at komme på andre tanker.

Rejseselskabet der tog os med på en uforglemmelig rejse

Jeg fik til opgave at finde enten et rejseselskab som kunne byde på en lignende rejse. Jeg brugte mit netværk ved spørge venner og bekendte om råd og om de kendte til selskaber der byder den slags rejser. Jeg fandt frem til et rejseselskab der udelukkende kører på et koncept der sætter kunderne i fokus, det var netop det som min mor kunne tænke sig. De specialiserer sig at udbyde meditationsrejser, velvære og forplejning til dem der er stressede og har brug for at skifte hverdagen ud med afslapning og forkælelse af krop og sjæl.

Vores rejse startede med at vi tog ud i lufthavnen i København og tog flyet til Marrakech i Marokko, her blev vi transporteret fra lufthavnen til et luksuriøst firestjernet resort.

Her skulle vi bruge de næste syv dage og kun tænke på at slappe max af. Vores resort lå i et lækkert miljø dækket med flotte gårdhaver, appelsintræer, damme med små skildpadder og grønt område. Man kunne ane at dette var et hotel der var bygget omkring fred, ro og nydelse. Både min mor og jeg blev overvældet af de venlige medarbejdere og de rolige smukke omgivelser omkring vores resort.

Juice Retreat i rolige og flotte omgivelser

Vi havde valgt det ophold der hedder Juice Retreat, det gav os muligheden for fuld forplejning og luksus behandlinger. Der blev lavet yoga allerede fra morgenstunden af, siden fik man juice og kosttilskud tilbudt, derefter kunne man få kropsterapi og behandlinger af forskellige slags.

Min mor valgte at få en lækker ansigtsbehandling, der er med til at understøtte huden og giver en ekstra glød og klarhed. Jeg elsker at få massage, så da jeg fik tilbudt velvære-massage der forkæler krop og sind kunne jeg ikke holde mig tilbage. Det var en intens kropsbehandling og gav mig en speciel ro i kroppen.

Sammen med de mange kosttilskud som vi fik, fik vi også rensende og nærende urtete der bruges til at rense alle affaldsstofferne ud af kroppen.

Syv dage i paradis var nu slut

Efter syv dage i paradis, følte vi os godt tilpas til at rejse til Danmark igen og fortsætte med de daglige opgaver. Vi kan med visse anbefale andre til at tage på sådan en meditationsrejse, det har været hele pengene værd.

 

De bedste hilsner

Bjørn  

admin:
Related Post