Står du foran at skulle udskifte filtrene i dit ventilationsanlæg? Men har du ikke helt styr på, hvor ofte du burde gøre det, og hvilket filter du skal bruge? Så kan du med fordel læse med her. Det er nemlig ikke bare lige at købe et nyt tilfældigt Nilan filter, da det er vigtigt, at du finder et filter passende til dit ventilationsanlæg og de krav, du end måtte have til filtrering af luft. De vigtigste parametre, du skal overveje ved valg blandt Nilan filtre:
- Dit ventilationsanlægs navn
- Størrelsen på ventilationsanlæggets filterramme
- Typen af Nilan filter
- Hvor ofte du skal udskifte dem
Sådan finder du den rette type af Nilan filtre
Når du skal finde et filter til Nilan, er det vigtigt, at det passer til dit ventilationsanlæg, hvilket du kan undersøge ved hvert filter. Derudover er det vigtigt at finde et filter i dimensioner passende til den ramme på ventilationsanlægget, der skal holde filteret. Her vil filteret ikke have den optimale effekt, hvis rammen enten er for stor eller lille.
Dernæst findes to forskellige typer af Nilan filtre:
- F7
- G4
F7 filteret kaldes også pollenfilteret. Det egner sig godt til at frasortere de små partikler, der ikke rigtigt kan
ses i form af pollen, små støvpartikler, partikler fra udstødning osv. Det er et filter, der især egner sig godt at benytte, såfremt du har allergikere i huset. G4 er en lidt grovere type af filter, der hovedsageligt frasorterer de større støvpartikler. Læs mulighederne her.
Så ofte skal de udskiftes
Det kommer meget an på, hvor udsatte filtrene er, og hvilken type af filter du har. F7 filteret kan du som udgangspunkt vælge at udskifte 1-2 gange årligt, hvorimod det grovere G4 filter skal udskiftes 2-3 gange om året. Det er dog vigtigt, at du tjekker dit filter hver tredje måned, så du er sikker på, at det ikke trænger til en udskiftning. Tiden kan nemlig afhænge meget af, hvad filtrene udsættes for, hvilket kan afhænge af boligens placering i forhold til skov, trafik mv.